Nr. 3  NOVEMBER 2007

Nyhedsbrevets indhold

Som beskrevet på Danmarks Miljøportal, har vi med dette nyhedsbrev til hensigt, at give vores brugere opdateret information om portalens udvikling og muligheder. Da vores arbejdsområde og dermed også vores bruger- og kontaktflade spænder vidt, betyder det imidlertid, at nogle informationer er relevante for visse brugergrupper, mens andre informationer er relevante for nogle andre.

Disse forhold stiller os i et dilemma, idet vi på den ene side kan vælge at orientere jer brugere om alt, hvad der rører sig på Danmarks Miljøportal og på den anden side, kan vi vælge at udelukke bestemte typer af information, f.eks. af mere teknisk eller detaljerede karakter. Med disse overvejelser i baghovedet, har vi indtil videre valgt at benytte os af den første løsningsmodel og informere jer om alt, hvad der rører sig på de forskellige niveauer i Danmarks Miljøportal og dermed lade det være op jer brugere at sortere heri. På sigt overvejer vi dog at splitte nyhedsbrevet op i mere specialiserede nyhedsbreve for at sikre en mere målrettet og effektiviseret nyhedsstrøm.

Arealinformation

Beskrivelse af data på Arealinformation

En beskrivelse af, hvordan data på Danmarks Arealinformation er harmoniseret, er udarbejdet og kan findes på Danmarks Miljøportal. Her kan du få viden om de forskellige registreringsgrundlag, der har været i amterne. Derudover er der ved at blive udarbejdet en skabelon til en registreringsvejledning, så der kan blive udarbejdet en registreringsvejledning til hvert datasæt på Danmarks Arealinformation.

Webservices på Arealinformation


På Danmarks Arealinformation er der etableret snitflader (webservices), hvilket gør det muligt for myndigheder at ajourføre data i Danmarks Arealinformations databaser via egne applikationer. Dokumentationen findes her Danmarks Miljøportal.

Nye søgemuligheder


Primo november bliver nye søgemuligheder tilgængelige via arealInfo. De nye søgemuligheder gør det bl.a. muligt at finde matriklen ud fra adressen, og ejendommen ud fra adressen, samt finde ud af hvad der gælder for den enkelte ejendom.line2

Arbejdsgruppe nedsat - vil du deltage?


På Danmarks Arealinformation er der etableret en brugergruppe, der skal arbejde med 1) behovet for flere datasæt, 2) justeringer og udvikling af datamodellen og 3) udvikling af webservices og funktionaliteter. Der er nedsat en arbejdsgruppe inden for hvert udviklingsområde. Der mangler repræsentanter fra myndighederne i disse arbejdsgrupper, så har du lyst til at deltage, så kontakt projektleder Anne Juul Sørensen, anjus@miljoeportal.dk.line2

WFS i ArcGIS 9.2


Primo november er det muligt at hente data fra Danmarks Arealinformation via WFS gennem en Arc-GIS 9.2 - klient. WFS kan allerede i dag benyttes i MapInfo og Geomedia.
line2

Ændret downloadfunktion - forsinket

Den tidligere annonceret ændrede downloadfunktion bliver desværre først færdigimplementeret ultimo november i stedet for oktober. Den nye downloadfunktion vil gøre det muligt at hente landsdækkende temaer og regionplantemaer fra kortvinduet ArealInfo.
line2

Arbejdsprogram 2008

Arbejdsprogrammet i 2008 med udviklingsønsker for Arealinformation bliver fastlagt af følgegruppen i løbet af november og indstilles til bestyrelsen i december.

Overfladevand

Etablering af følgegruppe

På overfladevand og punktkildeområdet har der hidtil kun været etableret brugergrupper, men i forbindelse fastlæggelse af arbejdsprogram for 2008 og en meget snarlig revidering af dataansvarsaftalen skal der, i lighed med de andre fagområder, etableres en følgegruppe. Gruppen vil blive sammensat af repræsentanter fra miljøcentrene, KL, kommuner, fagdatacentrene og portalsekretariatet.
line2

Begrænsninger i adgangen til STOQ, WinRambi, WinBio og FiskBase

I henhold til dataansvarsaftalen er der ikke noget krav til kommunerne om at producere data i de ovennævnte systemer. Derfor har portalsekretariatet, set i lyset af de begrænsede muligheder der er for at differentiere adgangen til systemerne, igangsat et arbejde med at begrænse adgangen for kommunernes vedkommende til kun at have læseadgang til data i systemerne.
I den nuværende form er det kun muligt at få adgang til FiskBase med redigeringsrettigheder, så adgangen til dette vil blive begrænset til miljøcentrene.
line3

Brugerstyring på WinSpv, WinRis

Der er igangsat et arbejde med at få indført en mere differentieret brugerstyring, specielt for fagsystemerne -  WinSpv og WinRis - hvor kommunerne er primærproducent. Miljøcentrene vil få redigeringsadgang til alle data i systemerne, hvorimod adgangen for kommunerne vil blive begrænset til kun at kunne oprette/rette i egne data. Kommunerne vil selvfølgelig få læseadgang til samtlige data.
line3

Vandmiljødata (tidl. Amternes Miljøportal)


Linket til vandmiljødata fjernes inden for kort tid fra Danmarks Miljøportal, da der refereres til Amternes Miljøportal, som ikke indeholder aktuelle og opdaterede data. Der er således ikke tale om et anvendeligt link til fagdatasystemerne for overfladevandsdata i Danmarks Miljøportal. Der er igangsat et arbejde med at gennemgå Amternes Miljøportals løsning med henblik på at se, hvilke elementer og hvorledes man kan anvende denne løsning i fremtiden på Danmarks Miljøportal.

Grundvand

Arbejdsprogram 2008

Arbejdsprogrammet for 2008 med udviklingsønsker for Jupiter er ved at blive fastlagt af følgegruppen i løbet af november og vil blive indstillet til bestyrelsen i december.
line2

Dataansvarsaftalen

Der er igangsat et arbejde med revidering af dataansvarsaftalen, i første omgang laves en første revision, der refereres til de rette love/aftaler. Derefter vil der blive taget fat på et mere gennemgribende arbejde med udspecificeringer.

Natur

Fra udvikling til drift

Naturdatabasen overgår fra udviklingsfase til drift pr. 1. december 2007. Indtil da kan der forekomme driftsforstyrrelser. Der arbejdes løbende på at rette fejl og forbedre performance. 
line2

Naturdata fra Storstrøms og Århus Amt

Der arbejds på at få lagt naturdata fra Storstrøms Amt og Århus Amt ind i Naturdatabasen.
line3

Arbejdsprogram 2008

Arbejdsprogrammet for 2008 med udviklingsønsker for Naturdatabasen bliver fastlagt af følgegruppen i løbet af november og indstilles til bestyrelsen i december.

Jord

Fællesoffentlig jordforureningsdatabase


Bestyrelsen har besluttet at gennemføre en trinvis implementering af en fællesoffentlig database på jordforureningsområdet. De enkelte trin i implementeringen er beskrevet i en forundersøgelse, som er udarbejdet for Danmarks Miljøportal i løbet af sommeren.

Danmarks Miljøportal har inviteret en lang række repræsentanter for Miljøportalens parter til i løbet af perioden november 2007 til januar 2008, at deltage i en koncentreret møderække. Møderækken har til formål at understøtte indsamlingen af detaljerede oplysninger om nuværende og fremtidige datastrømme og -udvekslinger, forud for udviklingen af en egentlig konceptuel datamodel, en kravspecifikation og et detaljeret udbudsmateriale til brug for udviklingen af den fællesoffentlige jordforureningsdatabase.

Mødeprogrammet er stramt, og der venter et komprimeret forløb i løbet af de kommende uger, men Miljøportalen forventer, at kunne trække på landets bedste kompetencer på området i løbet af de intensive dage, hvor arbejdet finder sted.

Brugerstyring

Advarsel om udløbne password

I den forgangne måned har der beklageligvis været problemer med vores fællesoffentlige brugerstyring mht. advarsel om udløbne passwords. Problemet opstod i forbindelse med en opdatering af den pågældende service, og da fejlen ikke var gennemgående, betød det at nogle fik mails om udløbne passwords, mens andre ikke gjorde. Det tog derfor lidt tid, før fejlen blev fundet, hvilket vi naturligvis beklager. Vi har nu strammet ekstra op på vores change management samt indført skærpet overvågning af denne service, så fejlen ikke gentages.line3

Forbedret brugeradministration

For at lette arbejdet, har vi nu gjort det muligt, at udsende nye passwords, oplåse konti og oplåse deaktiverede brugere, direkte fra brugeroversigten. Samtidig har forbedringen medført, at der nu godt kan være flere brugere på samme e-mail adresse, om end vi stadig vil fraråde dette.
line3

Oprydning i Arealdata

Rollerne i forbindelse med Arealinfo/arealdata er blevet gennemgået, hvilket har betydet, at vi har slettet en meget stor del, som ikke skal anvendes med henblik på at opnå et større niveau af gennemskuelighed.
line3

Decentralisering af føderationen

Føderationen i partnerorganisationerne er nu blevet implementeret, således at de forskellige organisationer kan koble sig på. Herved gøres partnerorganisations-brugerne uafhængige af miljøportalens brugernavne og passwords og vil i stedet fremover skulle benytte sig af partnerorganisationernes.
line2

Forbedring af miljøovervågningen

Vi har netop fået installeret logningsrapporteringsværktøjet, SCOM 2007 (System Center Operations Manager) med henblik på at optimere vores logningsdata. Dette betyder, at vi nu har dobbelt overvågning af IT-miljøet.
line2

Rolleimplementeringen lettes

Grafisk baseret automatiseringsmodul som gør implementering af roller nemmere i ADFS serveren. Modulet kan rekvireres via Jens Jakob N. Bork - jejnb@miljoeportal.dk
line2

Fremtidige tiltag

Rollebeskrivelsen er under revision, og det forventes, at der inden længe vil udkomme en ny og forbedret rollebeskrivelse, som gør det endnu nemmere for brugeradministratorerne at tildele roller - specielt i forbindelse med føderation.

Samtidig arbejdes der på at gøre det muligt for administratorerne, at udtrække lister over partnerorganisationernes brugere og deres roller, ligesom det vil blive gjort muligt, at udtrække rapporter over brugernes bevægelser i brugerstyringen (såsom hvilke systemer de anvender).
line2

Føderationsseminar

Den 14. november vil det være muligt at få en præsentation af føderationsløsningens muligheder samt stille spørgsmål, når Microsoft afholder seminar. Seminaret er gratis og skulle du have lyst til at deltage, så kontakt: Lena Agerbo Nielsen, lenani@microsoft.com. Seminaret afholdes på Sjælland, men der er planer om at holde et lignende arrangement i Jylland.

Brugersupport

Effektivisering af Help Desk

Tekniske problemer og faglige spørgsmål sendt til miljoeportal@miiljoeportal.dk sendes nu fremover automatisk videre til vores brugersupportsystem, AD HOC IT, der opretter opgaver på den baggrund. Dette betyder en forkortelse af sagens vej gennem brugersupportsystemet og dermed også af behandlingstiden på henvendelserne.
line2

Styrket support-bemanding

For at yde en bedre service, har Miljøportalen styrket bemandingen af brugersupporten med ansættelse af to studentermedhjælpere.


www.miljoeportal.dk - Danmarks Miljøportal, Haraldsgade 53, 2. sal, 2100 København Ø, Tlf: 72 54 54 54, miljoeportal@miljoeportal.dk.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet kan du afmelde dig her.