9. APRIL 2008
Foto: Jesper Ludvigsen

Generelt

Ny hjemmeside


Du kan holde dig opdateret omkring, hvad der sker på Danmarks Miljøportals hjemmeside via RSS-feeds. RSS står for ”Rich Side Summary”, også kaldet ”Real Simple Syndication”, og er en xml-fil. Ved at abonnere på RSS-feeds modtager du automatisk en oversigt på din skærm med de seneste nyheder fra Danmarks Miljøportal indenfor et specifikt valgt område. Du er hermed altid fuldt opdateret - uden brug af en internet-browser. For at kunne læse RSS-feeds på din computer skal du downloade en feedreader. Nedenfor er et par eksempler på nogle hjemmesider, hvor du gratis kan downloade en feedreader.

www.feedreader.com
www.sharpreader.net
www.newsgator.com
Foto: Thomas Hjort Jensen

Arealinformation

Stor stigning i brug af Arealinformation


Arealinformations brugere er steget markant gennem det sidste år. I marts 2007 var der ca. 1.000 unikke brugere pr. dag, mens der i februar 2008 var ca. 7.000 unikke brugere pr. dag. Antallet af brugere er særligt steget i december, januar og februar. Pga. den øgede belastning af systemet er der blevet opgraderet med en ekstra server, og der er blevet opsat et clustermiljø, så driftsstabiliteten nu skulle være væsentlig forbedret.

Fortidsmindebeskyttelseslinie og flere plandata


Den længe efterspurgte fortidsmindebeskyttelseslinie er lagt ind i Arealinformation. Den kan ses via kort.arealinfo.dk, hvor den også kan downloades. Datasættet udbydes derudover som WMS og WFS. Datasættet med fortidsminderne (punkttema) er ligeledes opdateret med nye data. I Arealinformation kan man nu også se alle planer, der findes i plansystem.dk. Vær dog opmærksom på, at ikke alle gældende planer er indmeldt af kommunerne endnu.

Download


Arealinformation er det nu muligt at downloade landsdækkende temaer samt regionplantemaer i MapInfo tab- og ESRI shape-format. Find downloadfunktionen i menuen "Værktøjer". I løbet af april vil det også blive muligt at downloade i geomedia-format.

Opgradering af online-redigering


Online-redigeringsmodulet er opgraderet så det nu fremstår mere brugervenligt og med flere funktioner. Af nyheder kan nævnes:

  • Man kan slette flere objekter på en gang.

  • Alle popup-dialoger er fjernet på nær fejlmeddelelser, da det i visse browsere gav lidt udfordringer.

  • Tegn-cirkel-værktøj.

  • Snap virker nu uden .

  • Liniesnap.

  • Forbedret bufferværktøj.

  • Frihåndstegning (tryk musen ned og tegn).

  • Man kan se listen over alle fundne objekter.

Super support i uge 20 og 21


I uge 20 og 21 sætter vi ekstra forstærkning på supporten for at kunne hjælpe myndighederne godt i gennem redigering af data i Arealinformation. Vi vil derfor opfordre alle myndigheder til i disse uger at stille skarpt på redigering af data. Du kan i disse uger få ekstra hjælp til komme i gang med at bruge redigeringsværktøjerne. Ring 72 54 54 54 eller brug kontaktformularen, så vil der hurtigt blive taget hånd om dit problem.
Foto: Carsten Brodersen

Natur

Følgegruppe


Der er afholdt møde i følgegruppen for Naturdatabasen d. 11. marts. Referatet kan hentes her på Danmarks Miljøportal. En arbejdsgruppe under følgegruppen har gennemgået brugergrænsefladen og har udarbejdet et dokument med ønsker til ændringer og forbedringer. Arbejdsgruppens ønsker er blevet drøftet med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som har udviklet Naturdatabasen, og vil blive indarbejdet i kravspecifikationen til videreudvikling af brugergrænsefladen. Videreudvikling af brugerfladen m.m. igangsættes i april.

Nye vejledninger


Der er udarbejdet to nye vejledninger til Naturdatabasen. Den ene er en ny version af vejledningen til søgning i Naturdatabasen. Den anden er en vejledning i oprettelse og redigering af besigtigelsesdata. Begge vejledninger kan hentes her på Danmarks Miljøportal.

Etablering af brugergruppe


Danmarks Miljøportal søger stadig deltagere til en brugergruppe for Naturdatabasen. Formålet med at etablere en brugergruppe er at samle en gruppe superbrugere af Naturdatabasen, som kan hjælpe følgegruppen med at afdække behovene for udbygning af funktionalitet, dataindhold og videreudvikling af Naturdatabasen. Brugergruppen skal afholde møder ca. 4 gange årligt eller efter behov. Hvis du tilhører en myndighed og jævnligt bruger Naturdatabasen og ønsker at få indflydelse på dens fremtidige udvikling gennem arbejde i brugergruppen, kan du tilmelde dig til projektleder Torben Eriksen på toeri@miljoeportal.dk.
Foto: Søren Kaslov

Overfladevand

Bruger- og følgegrupper


Medlemslisterne for brugergrupperne samt følgegruppen for overfladevand er ajourført på Miljøportalens hjemmeside. Der er afholdt møde i STOQ marin brugergruppen 5. marts 08 (referat) samt i følgegruppen for overfladevand 10. marts 08 (referat).

Der er planlagt følgende møder i følge- og brugergruppe i april/maj:

  • Plankton (STOQ) 07. april 08

  • Bundfauna (WinRambi) 14. april 08

  • Dambrug (Magic) 23. april 08

  • Spildevand og regnbetingede udløb (WinRis/WinSPV) 24. april 08

  • Fiskeundersøgelser (Fiskbase) 8. maj 08

  • Følgegruppemøde 19. maj 08

Jord

Udvikling af DKjord!


Tilbudsfasen for DKjord projektet er i fuld gang. Leverandørerne modtog i februar måned 2008 tilbudsdokumenter, kravspecifikation, datamodel og kontrakter. Kravspecifikationen dækker udvikling af trin 1 og trin 2, jf. forundersøgelsen, der blev udarbejdet for Danmarks Miljøportal i sommeren 2007. Leverandøren havde frist den 28. marts 2008, hvor de senest skulle have afleveret deres tilbud til Danmarks Miljøportal. Af de to leverandører, der blev indbudt til at afgive bud, var det kun KMD, der afleverede et tilbud den 28. marts 2008.

Der er nedsat en tilbudsevalueringsgruppe, bestående af Devoteam Consulting, Kjølsen Consulting og Danske Regioner, som skal vurdere leverandørens tilbud.

Grundvand

Ny udgave af STANDAT formatet for grundvandskontrol


Standat formatet til indberetning af grundvandskontrol, som laboratorierne anvender, er blevet udvidet. Der er tilføjet et felt ’Tjekcifre for DGU nr.’ felt muligheder for bemærkninger. Formatet er blevet ændret efter ønske fra ’Styregruppen for NOVANA-grundvandsovervågning’ Det nye format er offentliggjort den 13. marts 2008, link til mere detaljeret beskrivelse og til det ny STANDAT format.
www.miljoeportal.dk - Danmarks Miljøportal Haraldsgade 53, 2. sal, 2100 København Ø, Tlf: 72 54 54 54, miljoeportal@miljoeportal.dk.
Ønsker du ikke at modtage disse mails kan du afmelde dig her.