26. januar 2009
Foto: Jesper Ludvigsen

Generelt

Barriere for ajourføring af data


Portalsekretariatet har ultimo 2008 besøgt tre kommuner og et miljøcenter, for at få en konkret fornemmelse af hvilke barrierer, der vanskeliggør ajourføringen af data. Initiativet blev taget meget positivt imod af de involverede myndigheder og deres medarbejdere. Dialogen var konstruktiv og der var mange gode bidrag til, hvordan disse barrierer imødegås. Analysen har udmøntet sig i et forslag til handlingsplan, hvis udførelse bestyrelsen prioriterer højt.

Arbejdsprogram 09


Danmarks Miljøportal er ved at forankre sig hos myndighederne, og det er blevet tydeligere for myndighederne hvilke fordele og hvilken nytteværdi, der kan opnås ved anvendelse af portalen, hvilket er meget positivt. En bredere og større anvendelse af portalens systemer bevirker selvfølgelig også, at der er større forventninger til portalen, og at der er mange ønsker til fremtidige tiltag og forbedringer. Portalsekretariatet har i udarbejdelsen af Arbejdsprogram 09 forsøgt at indarbejde dels de mange ønsker fra brugerne, dels anbefalingerne fra de gennemførte systemkortlægninger, og den strategi som bestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på. Med det udgangspunkt er bestyrelsen inde i en prioriteringsfase, hvor de økonomiske scenarier for den fremtidige udvikling vurderes, før et endeligt arbejdsprogram for 2009 kan præsenteres. Derudover ønsker bestyrelsen også at give den nye sekretariatsleder mulighed for at vurdere sekretariatets indsatsområder det kommende år.

CO2-beregner klar til download på Miljøportalen


Kommunale brugere kan nu downloade en CO2-beregner fra Danmarks Miljøportal. CO2-beregneren er et værktøj til kortlægning og planlægning af kommunernes klimaindsatser. Det er Klima- og Energiministeriet og KL, der står bag udviklingen af CO2-beregneren. Ønsker du at komme i gang med brug af CO2-beregneren, kan du finde yderligere oplysninger her CO2-beregner
Foto: Thomas Hjort Jensen

Arealinformation

Ændring af webservices


Der sker 4 ændringer i webservices på Arealinformation i første halvår 2009. Tre af ændringerne er så kritiske, at vi har været nødt til at nedsætte varslingsperioden (som normalt er 6 mdr.). Ændringerne omhandler:

  • Ændring af skemaplacering

  • Ændring af rettighed til læsning af data

  • Ændring af temanavn: Nitratfølsomme indvindingsoplande ændres til Nitratfølsomme indvindingsområder og der ændres klassificering

  • Ændring af skemaændring af datamodellen for alle temaer. Herefter er det muligt, at se hvilken bruger, der sidst har redigeret i et givent objekt. Brugeren identificeres gennem det brugerid, der benyttes i forbindelse med brugerstyringen.

    Man kan læse mere om ændringerne og datoer for idriftsættelser her http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation/Nyheder/varsling_webservices_191208.htm

    Opdatering af fredningsdata


    Fredede områder og fredede områder forslag er opdateret af Miljøministeriet på Arealinformation. Der kan nu ses og hentes opdaterede data på Kort på arealinfo eller via WMS og WFS

    Fejl i datoer på indtjekkede objekter


    På grund af en programfejl i en af DAI's centrale applikationer, er de objekter som er tjekket ind via offline redigering mellem den 19. september og 17. december 2008 blevet tildelt en forkert dato. Konsekvensen af fejlen er, at objekter kan være tildelt en gyldig_til eller gyldig_fra dato, som ikke er i overensstemmelse med den faktiske dato. Datoen kan afvige fra den reelle dato med op til 8 dage. Fejlen omfatter kun objekter, som er tjekket ind via offline-redigering. Objekter redigeret via online-redigering eller via webservices og tredjepartsapplikationer er ikke påvirkede af fejlen. De forkerte datoer vil blive rettet senest 1. april 2009. Såfremt du har brug for en specifik dato på et objekt indtjekket i ovenstående periode inden 1. april, bedes du kontakte Anne Juul Sørensen på mail anjus@miljoeportal.dk

    Fejl rettet i forbindelse med ugyldige geometrier ved offline-redigering


    Mandag d. 12. januar 2009 blev DAI’s check af objekter i forbindelse med offline-redigering opdateret ifbm. rettelse af en fejl vedr. ugyldige geometrier. Fejlen bestod i, at der meldtes om Ring Self-intersections i visse temaer, når disse blev tjekket ind - Selvom geometrien ikke var blevet opdateret. Læs mere her
  • Foto: Carsten Brodersen

    Natur

    Naturdata webservices


    Danmarks Miljøportal arbejder på udvikling af flere naturdata webservices og en revision af flere af de eksisterende. Der vil i løbet af februar blive sendt et oplæg ud til applikationsleverandørerne, som beskriver de planlagte nye webservices i detaljer. Der vil i den forbindelse være mulighed for at kommentere på oplægget og forslå ændringer samt nye naturdata webservices. En applikationsleverandør har valgt at udskyde udviklingen af deres naturmodul indtil videre, fordi de eksisterende webservices på Naturdatabasen ikke dækker deres behov fuldt ud.

    Foto: Søren Kaslov

    Overfladevand

    Adgang til Citrix-systemer


    Der har gennem et stykke tid været problemer med driften af Citrix-systemerne. På det seneste har der dog været en forbedring af driftsstabiliteten, men oplever du fortsat problemer, opfordrer vi dig til at rette henvendelse til Miljøportalen på http://www.miljoeportal.dk/Hjaelp/Kontaktformular/ eller telefon 72 54 54 54.

    WinRis - årsrulning


    Databasen for regnbetingede udløb (WinRis), der ligger i Miljøportalen, er opbygget så der findes datasæt for de enkelte år. Dette betyder, at der hvert år skal oprettes et nyt sæt data. For at alle data ikke skal genoprettes hvert år, foretages der i maj måned en årsrulning. Ved årsrulningen kopieres alle data fra 2008 over i 2009. Er der allerede oprettet data i 2009, vil disse blive overskrevet med 2008 data. Derfor opfor-dres kommunerne til at vente med at importerer 2009 data til efter årsrulningen er gennemført. Årsrulningen af 2008 data til 2009 data foretages omkring 1. april 2009.

    Jord

    Status for DKjord projektet


    Udviklingsfasen på DKJord projektet er tæt på at være afsluttet, og systemet er nu klar til testfasen. KMD gennemfører i disse dage en intern systemtest, der skal vise at løsningen er klar til forårets test-forløb. Følgende testforløb er planlagt:

  • Funktionsprøve afvikles mellem den 02-02-2009 og den 13-02-2009. Funktionsprøven afdækker om systemet er klar til overtagelsesprøven.

  • Overtagelsesprøven afvikles mellem den 23-02-2009 og den 03-04-2009 Overtagelsesprøven er Kundens test af, at det udviklede system lever op til kravspecifikationen. Overtagelsesprø-ven gennemføres på testmiljøet.

  • Driftsprøven afvikles mellem den 18-05-2009 og den 18-06-2009 og omfatter kundens test af, at systemet kan køre stabilt i drift. Driftsprøven gennemføres på produktionsmiljøet.

    Inden driftsprøven igangsættes, skal Regionernes jordforureningsdata, dvs. den del der kan opbevares i DKJord, overføres til DKJord databasen. Planlægningen af dette sker i tæt samarbejde med regionerne og deres systemleverandører. Ifølge de to systemleverandører, GeoKon og Ementor, vil de udvikle side applikationer til JAR og GeoEnviron, der vil sikre, at regionerne kan overføre alle deres jordforureningslokaliteter til DKJord.

    Den planlagte datavask i regionerne er ved at være bragt til ende. Dog udestår en opgave omkring vask af jordforureningsflader i JAR systemet.
    Sideløbende med regionernes datavask, er et samarbejde i gang med KMS, der skal sikre harmonisering af regionernes lokalitetsnumre med de lokalitetsnumre, der er registreret hos KMS.

    Dette arbejde forventes afsluttet inden regionerne skal lægge data ind i DKJord forud for driftsprøven.

  • Grundvand

    WMS/WFS services


    Det er nu muligt at hente data via WFS/WMS services for vandværker og boringer. For drikkevandets hårdhed, jordarter samt havdybder med 5 m intervaller findes den kun som WMS-services. Link til services og yderligere beskrivelser: http://www.geus.dk/jupiter/udviklere-dk.htm#WMS-tjeneste

    Flere grundvandsdata i Jupiter


    I slutningen af 2008 blev der indlæst yderligere vandanalyser og pejledata fra amternes databaser. Det drejer sig om data, der maskinelt kunne importeres til Jupiter. For vandanalyserne er der importeret analyser for dage, hvor der ikke allerede fandtes analyser i Jupiter. For Vandanalyserne omfatter det primært analyser fra depotkontroller. For pejledata er der overført pejlinger til Jupiter fra amtsda-tabaserne på de dage, der ikke fandtes pejlinger for i Jupiter.

    Mulighed for STANDAT-indberetning af flere datatyper


    Det er nu blevet muligt at indberette yderligere datatyper under STANDAT indberetningen for grund- og drikkevand. Det omhandler parocesvand samt depotkontrol opdelt efter hvilken myndighed det vedrører, hhv. region, miljøcenter eller kommune.
    www.miljoeportal.dk - Danmarks Miljøportal Haraldsgade 53, 2. sal, 2100 København Ø, Tlf: 72 54 54 54, miljoeportal@miljoeportal.dk.
    Ønsker du ikke at modtage disse mails kan du afmelde dig her.