| 28. februar 2009 |
 |
Natur |
Brugergruppe Brugergruppen for fagområdet Natur på Danmark Miljøportal er nu etableret og det første møde blev afholdt i februar. Liste over medlemmer, kommissorium og referat vil snart være tilgængelige på Miljøportalens hjemmeside under Natur, Faglige følgegrupper.
Følgegruppe Følgegruppen for fagområdet Natur på Danmark Miljøportal har afholdt møde i februar. Referat fra mødet vil snart være tilgængeligt på Miljøportalens hjemmeside under Natur, Faglige følgegrupper.
| | |
 |
Overfladevand |
Adgang til Citrix-systemer Miljøportalens Citrix-adgang har henover årsskiftet været stærkt belastet med driftsmæssige problemer. Dette har medført udtalt frustration blandt brugerne, der har haft brug for at kunne indtaste og anvende data i vandfagsystemerne. Driftsleverandøren har nu meddelt, at det pågældende problem er løst. Skulle du alligevel opleve problemer, opfordrer vi dig til at rette henvendelse til Miljøportalen på kontaktformulareneller telefon 72 54 54 54. Inden henvendelse kan man se på systemernes driftsstatus via følgende link på Citrix-forsiden.
Aquabase Aquabase, der er et system til datahåndtering af marin bundvegetation, har siden efteråret kørt i en testversion. Med udgangen af februar går systemet i egentlig produktion, hvorefter nye data kan indtastes.
| | |
 |
Grundvand |
Omlægning af opkrævningen af grundvandsafgiften Ved vedtagelse af lov om ændring af vandforsyningsloven i december 2008 blev det vedtaget, at kommunens midler til indsatsplanlægning for grundvandbeskyttelse fremover skal opkræves af SKAT. Grundlaget for oplysningerne for opkrævningen vil blive baseret på de oplysninger, der er indberettet fra kommunerne til Jupiter-databasen. By- og Landskabsstyrelsen (BLST) har igangsat et projekt, der har til formål at udarbejde en teknisk løsning i forbindelse med opkrævningen. Således at SKAT fremover kan udtrække data fra Jupiter-databasen. Den lovpligtige dataindberetning til SKAT gælder kun for anlæg med en årlig indvindingstilladelse på mere end 6.000 m3. Det udgør dermed kun en delmængde af de data, der er omfattet af dataansvarsaftalen for Danmarks Miljøportal på området. Dog vil vi opfordre til, at der fokuseres på indberetning af de data der er omfattet af loven. Specifikt er det flg. data der skal indberettes til Jupiter:
• Navn og adresse på ejer • CVR nr. og CPR nr. hvis ejer ikke har et CVR nr. • Formål med vandindvindingen • Virksomhedstype for anlægget • Tilladte vandmængde i m3/år
| | |

|
Brugersupport |
Åbne sager Der er i øjeblikket ca. 120 åbne brugersupportsager, hvoraf ca. 50 omhandler overfladevandsområdet. De resterende fordeler sig omtrent ligeligt mellem Brugerstyring, Arealinformation og Naturdata. | | | |
| |