Om filmturisme i Syddanmark 

Tv-serien "1864" har otte søndage i træk sat Syddanmark i fokus. Om få uger vises anden omgang af "Arvingerne", som foregår i Svendborg og omegn. Begge kaster omsætning og opmærksomhed af sig, som turismeerhvervet skal forstå at udnytte bedst muligt.

Det er netop, hvad den seneste udgivelse fra Oplevelsernes Academy handler om. Gennem interviews og cases beskriver publikationen FilmFyns mangeårige indsats og filmturisme fra flere vinkler. 

 

Rapport om studietur til New York 

Byudvikling, kulturturisme og værtskab var tre hovedemner på Oplevelsernes Academys fem-dages studietur til New York. Med på turen var 18 deltagere fra turismevirksomheder og uddannelsesinstitutioner. Forløbet var bygget op over tre moduler: introduktion, selve turen og en eftermiddag med  opsamling og evaluering.

Læs studierapporten, som i ord og fotos samler op på forventninger, indhold og erfaringer. Rapporten er baseret på samtaler og øvelser undervejs.   
 

 
Krigshistorie og turisme – en knaldgod cocktail? 

Krigshistorierne 1864, 1. og 2. verdenskrig og Koldkrigsperioden har sat sig dybe spor i Syddanmark, såvel i bevidsthed som i landskab. Et nyt  netværk "Historiske Fronter" vil formidle Syddanmarks krigshistorie til turister og lokale.

Har du lyst til at være med i udviklingsarbejdet, så mød op til temadag i Fredericia den 15. januar. Målet er at samle fortællinger, steder og ruter, og udvikle en formidlingsplatform, hvorfra  turisten skal kunne skræddersy sin egen ”krig og fred"-rute i regionen. 

 
Indehaveruddannelser for campingpladser og hoteller   

Den 19. januar starter nyt forløb for Restauranter, caféer og mindre hoteller, og den 18.- 19 februar gælder det et intensivt opfølgningsforløb for campingpladsejere. Fokus er lagt på kerneforretningen, og målet er vækst og øget omsætning.

Indehaveruddannelsen er udviklet af Rybners i Esbjerg og Oplevelsernes Academy i samarbejde med henholdsvis Campingrådet og HORESTA.

Grunduddannelsen strækker sig over fem dage, Indehaveruddannelsen 2.0 varer to dage. Det praksisnære er i centrum, så deltagerne er bedst muligt rustet til at handle, når de er retur.  

Find kurser og forløb på HORESTAs og
Campingrådets hjemmesider 

 





 
Oplevelsernes Academy · Jernbanegade 75-77 · 5500 Middelfart
tel: 70 25 20 07 · info@oplevelsernesacademy.dk